October 2019 finally gave me the chance to walk Camino de Santiago, all the way from Saint-Jean Pied-de-Port in France, over the Pyrenees via Route Napoleon to Roncevalles in Spain and along the traditional route named "Camino Frances" to Santiago de Compostella, 780 km in 27 days. It is one of those 4 - 5  experiences that I will think of as a highlight of my life. This article is mostly intended to share the photos with the friends that I met along the route. That is why it is in English. Most of the time we spoke either French or German but I have to find a common denominator.

Camino de Santiago dag 26: Fremme ved målet i Santiago, 778,5 km plus lidt omveje. Ca. 30 km/dag i snit.

Elija og jeg har tilbagelagt godt 100 km over de sidste 3 dage og er nu fremme i Santiago i tide til at møde vores italienske ven, Fabricio, inde han rejser hjem i morgen. Dagens store overraskelse er, at østrigske Elizabeth også er nået frem. Vi skal spise sammen alle 4 i aften.

Camino de Santiago dag 24, Palais do Rei med ca. 70 km tilbage til Santiago. Gået ca. 30 km i dag.

Det har øsregnet hele dagen, og alt blev klamt og vådt. Jeg har fået en ny vandremakker, italienske Elija, som også var med på billederne fra i aftes. Vi nåede dagsmålet på 25 km allerede kl. 14, og fortsætte, og nu tror vi faktisk på, at vi kan nå til Santiago på kun 2 dage mere. Det vil give lejlighed til at mødes med italienske Fabricio den 3. november.

Camino de Santiago, dag 23, Mercadoiro 10 km før Portomarin, gået 32 km, 99,8 km igen, tilbagelagt 678 km.

I dag har jeg krydset den magiske grænse, hvor der resterer mindre end 100 km. Anklerne er stort set ok - en smule hævede efter en lang dag, men ingen smerter. Tænk, hvad sexuel afholdenhed kan gøre ….Fabricio, som jeg gik sammen med tidligere, er nået frem til Santiago i dag - et snit på ca. 34 km om dagen i en alder af 70!

Camino de Santiago, dag 22, gået 28,1 km, 132 km igen, tilbagelagt 646 km

Dag 21 var igen en underskøn dag i bjergene i flot solskin. Dag 22 har det regnet en del af tiden og mest været gråvejr. Sidst på dagen i går stødte jeg pludselig på østrigske Elizabeth i bjergbyen O'Cebreiro i 1330 meters højde, hende vi gik sammen med først på turen. Hun havde sprunget en etape over med bus og siden taget to dages hvil i Leon, og det var nok til, at hendes ankler var helet.

For et par år siden faldt jeg under et højskoleophold over en lille tynd bog med titlen "Love Yourself". Den handlede i al sin enkelthed om , hvordan man kan reparere sit liv og komme fri af angst og depression ved at sige til sig selv "Jeg elsker mig selv" tusinde gange om dagen eller mere, indtil kroppen tror på det. Tanker skaber følelser - følelser skaber tanker. En måde at skabe den magiske følelse af at være elsket, som gør at ændre

Nogle af os er heldige at vokse op i omgivelser, hvor vi føler os værdsatte og elskede, som vi er. Selvom vi får skældud i skolen eller dårlige karakterer, så oplever vi os elskede alligevel. Så udvikler vi det, som psykologerne kalder selvværd: vi er noget værd som os selv, og selvom vi fejler, så er vi i stand til at rejse os op med et smil og prøve igen.

Tilbagelagt 27,7 km, 224 km igen, 664 km tilbagelagt.

Dagen i dag har været helt speciel. Landskabet har nemlig ændret sig til bjerglandskab og det meste af dagen har vandringen foregået i højder på mellem 1000 og 1500 meter i det allerskønneste solskinsvejr med en fantastisk udsigt. I går delte jeg Albergue med franske Jeanine og engelske Elizabeth kaldet Liz, to søde, pensionerede damer på mellem 65 og 75. Jeanine taler kun fransk, så samtalen foregik på det sprog - med lidt hjælp fra Liz, der både taler engelsk, fransk og spansk. Liz tog sig til hovedet, hver gang Brexit blev nævnt i TV i restauranten. Jeg fortalte, at den danske tilslutning til EU er steget, efter at danskerne har set, hvilket kaos

Camino de Santiago dag 16, La Virgen del Camino, 303 km igen, 476 km tilbagelagt

Det går bedre med anklerne, men jeg har valgt kun at gå 21 km i dag, nærmest i slendretempo. En tysk mand og en amerikansk kvinde, Katy fra Colorado, har vist mig, at de døjer med præcis den samme senebetændelse. Det er noget med, at ankelmusklerne hiver i fodknoglerne via nogle sener, der går igennem rundingen forrest på foden (svangen?) og de kan blive irririterede og betændte. Vi bruger ibuprofein og antiinflammatorisk gel - men selvfølgelig vigtigst af alt: hvile. Det er der heldigvis også tid til, men jeg er ikke længere så sikker på, at jeg når frem til Santiago sammen med italienske Fabrizio. Han og Ivana er nok 20 - 30 km forud.

Den sætning et blevet slynget imod mig hele livet, og jeg har aldrig til fulde forstået, hvad den betyder. For andre er det nærmest et mantra, som ikke tåler modsigelse. Man smiler blot og siger, "det er vigtigt at tro på dig selv", og sætter ikke flere ord på det. Lad mig forklare med nogle eksempler, hvorfor jeg ikke kan få det til at give mening: