I december 2025 fik jeg den pludselige impuls at tage til Frankrig for at fejre jul på et kloster sammen med ligesindede. Sandheden er, at jeg er dødsensræd for jul og nytår. Det er den tid på året, hvor os der ikke har familie for alvor føler os udenfor, forkerte og uønskede. En impuls var det, og jeg skal da lige love for, at jeg er blevet klogere.
Fremhævede artikler/vigtigste først
Lidt godt kom der da ud af et måneds sygeleje efter hofteroperation den 1. oktober 2025: Jeg fik opgraderet hjemmesiden her fra Joomla 3.x (som ikke understøttes længere) til Joomla 5.x. Det ser ud af så lidt på overfladen, men bag kulisserne ligger der hundrede af timers arbejde i at overføre de gamle artikler og især billed- og weblinks heri, finde frem til de originale billeder og få dem skaleret til en tidsvarende løsning.
October 2019 finally gave me the chance to walk Camino de Santiago, all the way from Saint-Jean Pied-de-Port in France, over the Pyrenees via Route Napoleon to Roncevalles in Spain and along the traditional route named "Camino Frances" to Santiago de Compostella, 780 km in 27 days. It is one of those 4 - 5 experiences that I will think of as a highlight of my life. This article is mostly intended to share the photos with the friends that I met along the route. That is why it is in English. Most of the time we spoke either French or German but I have to find a common denominator.
Introduktion
Jørn Rehne Andersen var en dygtig og lidenskabelig fotograf og har efterladt en perlerække af flotte billeder fra sin tid i Aarhus Svæveflyveklub i perioden 1982 frem til sin alt for tidlige død i 1999.
Pressen vil gerne slå sig selv op som den frie verdens beskytter - det 4. ben i magtdelingen - som sikrer, at ingen kan misbruge sin magt uden at blive afsløret. Og før ytringsfrihedens indførelse ad flere omgange, men effektiv I Danmark fra omkring 1850, var der i høj grad brug for dette talerør. Det er er der stadig, tag ikke fejl af det, men der er også gode grunde til at være skeptisk overfor det verdensbillede, som pressen maler. Pressen fortæller dig nemlig det, DU og dens annoncører gerne vil høre, og ikke nødvendigvis hele sandheden.
Du har sikkert været så fornuftig at betale ind til en pensionsordning hele dit liv, fordi du har hørt, at det er det eneste rigtige at gøre: Du kan trække pensionsbidraget fra i din skattepligtige indkomst, medens du arbejder, og i stedet for at betale beløbet i topskat, så sparer du det op på din egen pensionsordning og kan trække det ud, når du går på pension og til en lavere skattesats. Det er da klogt og fornuftigt, ikke? Men faktum er, at de opsparede midler i praksis beskattes højere end topskat. Hør regnestykket her:
Ja, sådan hører vi det ofte udlagt, og sådan er virkeligheden sikkert også mange steder, især for de lavt uddannede. Men højere oppe er tingene anderledes og har ændret sig drastisk de sidste 25 år. Det er snarere den venlige, men inkompetente chef, der er årsagen, og det er ikke ham, men dig selv, der driver dig til døde, fordi du er fanget i noget, du ikke kan slippe ud af. Det skisma vil jeg skrive lidt om her.
For mange år siden valgte to jyder at tage deres ingeniøruddannelse i København. De var ludfattige og ankom til ingeniørhøjskolen på cykel iført tarvelige, blå anorakker og med deres gamle slidte skoletasker fra gymnasietiden. I modsætning hertil ankom adskillige af de københavnske studerende i sportsvogn, iført forretningsjakker og med skinnende Cavalet tasker og laksko. De fyldte en hel række oppe lige foran læreren. På et tidspunkt spurgte læreren, hvad man kunne bruge en bestemt matematisk teori til: De flotklædte studerende havde straks hånden oppe og svarede med overlegen sikkerhed, at den teori var helt og aldeles uundværlig, når man skulle regne på elektroniske kredsløb.
This movie is very dear to me. From one of the numerous wave camps I have participated in in Vågå, Norway and Ottsjöe, Sweden. Unfortunately, it seems to have disappeared from the web but, somehow, I must have managed to get my fingers on a copy. So I allowed myself to put it back on the web in place where it can be found by Google and other search engines. If you see it, you will understand, why it is so dear to me. So much history about my old gliding club, Aarhus, beloved friends who are gone, gliders that do not exist anymore, wonderful memories that I want to keep alive for ever. I have allowed myself to put annotations on this copy showing the names of some of glidering friends, the gliders and more.
Another movie from Dutch Irene van der Zwan that is very dear to me and seems to have disappeared from the web. It is shot at one of the numerous wave camps I have participated in in Vågå, Norway (wavecamp.info) and Ottsjöe, Sweden (ottsjowavecamp.se) . In the movie Irene reveals how she manages to make those shots from outside the cockpit. Early selfie-stick, I suppose.