Philomena

Mine ømme ankler er ikke blevet meget bedre, og jeg er nødt til at vandre meget langsomt. "Piano", som italienerne siger. Åh, hvor er det bare sådan en smukt sprog. I skulle høre en af de italienske piger siger "Marmelatte - Marmelade" på sit eget sprog. Som en drillende, smilende sang

El Burgo Ranero, 430 km tilbagelagt, 349 km igen

Endelig tørvejr igen, men vi startede ud i mørke og kun 2 graders varme. Senere på dagen steg temperaturen til 12 - 13 grader, helt vindstille og det skønneste solskinsvejr. Til gengæld måtte jeg sætte hastigheden gevaldigt ned pga. smerter i anklerne, der både er hævede og sorte pga. blodutrædninger. Ved ikke, hvad det er.

St. Jean Pied de Port, cafe på butiksgaden, ikke den gamle.

Engang i mine unge svæveflyvedage var der en højtråbende og brovtende formand, som fyldte 50. Han var ellers uhyre nærig og meget selektiv mht hvem der var værdig til hans opmærksomhed, men lige netop til sin 50 års fødselsdag inviterede han gud og hvermand til en stor og dyr fest. Dybt besynderligt - var han blevet en ny mand? "Næ", sagde en af de gamle instruktører til mig, "vi blev inviteret, fordi vi skulle se ham". Al hans rigdom, al hans succes, al hans magt og glans….