Introduktion
Jørn Rehne Andersen var en dygtig og lidenskabelig fotograf og har efterladt en perlerække af flotte billeder fra sin tid i Aarhus Svæveflyveklub i perioden 1982 frem til sin alt for tidlige død i 1999.
Billederne er indscannet fra papirbilleder venligst udlånt af Rehne's enke, Jytte Munch. Kom meget gerne med tilbagemeldinger. Der er sikkert mange fejl i personnavne og årstal, som jeg gerne vil have rettet. Brug gerne kontaktformularen her.
Billederne fortæller historien om Aarhus Svæveflyveklubs dejlige, men svære og yderst begivenhedsrige tid på Kirstinesminde Flyveplads i tiden 1982 - 1992. Pladsen lå der, hvor Skejby Hospital nu ligger, og klubben havde allerede i 1975 fået at vide, at den skulle flytte, men byrådspolitikerne havde lovet klubben, "at den aldrig nogensinde ville blive hjemløs". Selv stod jeg som 18-årig nybagt svæveflyvepilot og hørte daværende borgmester, senere indenrigsminister Thorkild Simonsen fremføre det løfte, da han var inviteret til at indvie klubbens splinternye Twin-Astir, OY-XJA, E4 i 1978 Det løfte og troen på politikerne og demokratisk retfærdighed kom til at definere mit og mange andres liv de næste 30 år. Vi indså hurtigt, at vi var nemme at "glemme", og måtte derfor kæmpe indædt, dels med bevare troen på en kommende svæveflyveplads i Aarhus området trods utallige tilbageslag, dels med at holde klubben i live, for medlemmerne "sivede", og dels med at bevise overfor politikere og offentlighed, at vi var seriøse og troværdige og kunne "løfte" driften af en kommende plads. Kommunen gjorde intet, medmindre vi selv pressede på og bad den tage stilling til løsninger, som vi selv havde fundet. Grundet planlove kunne vi ikke tage vores skæbne i egen hånd, men var afhængige af kommunens hjælp mht. høringer, lokalplansgodkendelser mv. Alle var tilsyneladende imod os, selvom ingen tydeligvis vidste, hvad det vil sige, at være nabo til en svæveflyveplads. Man protesterede alligevel, bare for en sikkerheds skyld. Dette indlæg i vores klubblad fortæller om vores oplevelse af befolkningens hykleri: "At rette bager for smed".
Den nuværende svæveflyveplads i True v/Aarhus blev først funktionel omkring 2010. I hele den mellemliggende tid blev vores drøm om et sted at udleve vores passion og et sted at dyrke vores fantastiske sammenhold og klubånd holdt i live af spagfærdige løfter om "til næste år". Set i bakspejlet kan man spørge sig selv om, hvordan vi holdt ud så længe, men vi anede ikke at der skulle gå så lang tid. Vi tog et år ad gangen, kæmpede for det, vi havde kært og nægtede at give op. Passionen for svæveflyvning var den grundlæggende drivkraft, men ovenpå den kom så alt det, der over tid kom til at fylde endnu mere, nemlig værdier, kammeratskaber, klubsammenhold og identitet. De elementer havde det rigtig svært, når vi fløj som gæster hos andre klubber og især på landssvæveflyvecenteret på Arnborg.