1987
Dødsulykken.
Modet var lavt i 1987: Kirstinesminde var endegyldigt lukket for motorflyvning med udgangen af 1986, og klubben fløj fra Arnborg. Vi havde fået løfte om at kunne flyve fra Kirstinesminde igen i 1988, men kun med spilstart. Rigtig mange havde forelsket sig i flyslæb som startform og kunnne slet ikke se for sig, hvordan vi skulle kunne få fat i termikken fra den ringe starthøjde, som en spilstart giver, og i et område, der er plaget af søbrise. Håbet om en kommende motorflyveplads i Aarhus-området var endegyldigt slukket. En del medlemmer havde forelsket sig i motorsvævefly, som heller ikke må flyve fra en ren svæveflyveplads, så for dem var det helt slut. Og netop som modet ikke kunne blive lavere, så skete det værst tænkelige, nemlig at klubben fik en dødsulykke. Det var ikke en svæveflyvepilot, der kom af dage, men en af de trofaste slæbepiloter, Ulrik Toxen Worm, der blev trukket i jorden i klubbens slæbefly under en omskoling af en af klubbens medlemmer til en ny flytype på Arnborg. Ulrik var dræbt på stedet, og vores dejlige Super Cup var smadret til ukendelighed. Svæveflyet med pilot landede i god (fysisk) behold. Det slukkede næsten det sidste livsmod i klubben. Over en vinter, 1987 - 1988, raslede medlemstallet ned fra omkring 100 til ca. 40. Det var, hvad vi havde at gøre godt med, da vi skulle genopbygge klubben på Kirstinesminde året efter.
Dødsulykker er forfærdelige, ikke blot for dem, det går ud over, men også for de efterladte. Ulrik Toxen Worms far døde kun en måned efter sønnens død. Ulykken førte til skilsmisse blandt de implicerede, og for klubben betød det, at al gejst var borte, og vi var som hensunket i en kollektiv depression, som det tog flere år at arbejde os ud af. Det var betingelserne, da vi startede som spilstartklub på Kirstinesminde i 1988 med kun knapt 40 medlemmer, hvoraf stort set ingen havde erfaring med spilstartorganisation. Det kræver bare et helt andet mindset end flyslæb, og det måtte vi så lære os. Det var undertegnede, der som ny Flyvechef efter ulykken på Arnborg, kom til at stå for transformationen.