Det dieselelektriske spil, Elwin
Det dieselelektriske spil, Elwin, spillede en nøglerolle i klubbens bestræbelser på at vise sin seriøsitet og livskraft. Det var nemlig et krav fra Aarhus Kommune, at klubben skulle skifte til den lydløse startform, spilstart, hvis man skulle støtte klubben i at få et nyt sted at være i Aarhus Kommune. 50 års forsøg på at finde en afløser for Kirstinesminde (Motor-) Flyveplads og gerne en decideret luthavn, havde forgiftet debatmiljøet i Aarhus, så alt der blot lugtede af flyvning straks udløste en proteststorm. Men vi havde i Aarhus Svæveflyveklub i tiden 1988 - 1993, hvor vi opererede som spilstartklub fra den nedlagte flyveplads på Kirstinesminde, vist, at det er muligt at flyve svæveflyvning klods op ad en storby uden de mindste støjgener. Byggeriet af det dieselelektriske spil var påbegyndt allerede omkring 1978 med inspiration i et tilsvarende spil, Elvira, bygget hos Herning Svæveflyveklub. Motor og generator stammede fra et ophugget DSB-lokomotiv. Vores spil havde dog digital styring, hvor det i Herning anvendte analog styring. Det var et enormt projekt, som klubbens medlemmer selv stod for. Det stod endelig klar i 1992 og blev indviet af borgmester Thorkild Simonsen ved et stort Åbent Hus arrangement.
Glæden og stoltheden ved det nye spil blev dog kortvarig: Allerede 3 måneder senere blev det nemlig sammen med alt vort jordmateriel brændt til ukendelighed ved en påsat brand, hvor vi ikke var helt fri for at mistænke modstandere af den kommende plads ved True. Et fremtrædende medlem i pladsudvalget havde allerede haft sin bil udsat for alvorlig hærværk. Nogen skyldige blev dog aldrig udpeget.
Allerede vinteren efter var klubben igang med at bygge et nyt, men langt fra så ambitiøst et spil, det nuværende traktorblå spil. I modsætning til Elwin, hvor hver en stump var designet til lejligheden, så baserede det sidste spil sig på byggetegninger fra Sønderjysk Flyveklub på Rødekro Flyveplads. Spillet kunne tages i brug allerede ved sæsonstart 1993 og nåede at være i brug en sæson, før det var endelig slut med at flyve fra Kirstinesminde. Heldigvis overlevede det sin lange tornerosesøvn i de gamle hangarer på Kirstinesminde, så det kunne tages i brug på svæveflyvebanen ved True omkring 2008 - 2009.
Brandtomten.
De sørgelige rester efter den påsatte brand i juli eller august 1992. Branden gik også ud over Bent Hallings værksted, som klubben havde overtaget, efter at Kirstinesminde var lukket som motorflyveplads. Bent Halling var et stort navn, både i svæveflyve- og motorflyvekredse. Han havde produceret svævefly, dengang det var almindeligt at bygge dem selv, og drev senere motorflyveværksted på Kirstinesminde. Det var altid ham vi gik til med tårer i øjnene, når det ene eller det andet problem forhindrede slæbeflyet i at fungere, og han hjalp os altid, uanset hvor travlt han havde. Før spilstarttiden var det jo den eneste måde overhovedet at komme i luften for os. Det der med at hægte flyene efter en bil og køre hen og starte fra en anden plads var ikke noget, vi overhovedet havde inde på radaren.
Det traktorblå spil.
Efter det forfærdelige tab af det dieselelektriske spil, blev der allerede i vinteren 1992 - 1993 bygget et nyt, men langt simplere spil baseret på byggetegninger fra Sønderjysk Flyveklub i Rødekro. Det nåede at blive indkørt i 1993, men så var det endegyldigt slut med at flyve fra Kirstinesminde. Vi lykkedes ikke med at få en spilstartorganisation til at fungere på Arnborg, hvor vi først flyttede hen, og derfor kom det nybyggede spil til at stå og samle støv i de gamle, nedlagte hangarer på Kirstinesminde helt frem til 2008 eller 2009, hvor det blev muligt at flyve fra True Svæveflyveplads. Men det overlevede heldigvis. Næsten alt andet blev stjålet eller udsat for hærværk. Selv en 400 kg tung "giraf"-kran, som vi havde købt til at løfte motor ind og ud af spillet med, forsvandt. Er det så mærkeligt, at så mange af os mistede modet og gav op?
