Tvivl
 

For mange år siden valgte to jyder at tage deres ingeniøruddannelse i København. De var ludfattige og ankom til ingeniørhøjskolen på cykel iført tarvelige, blå anorakker og med deres gamle slidte skoletasker fra gymnasietiden. I modsætning hertil ankom adskillige af de københavnske studerende i sportsvogn, iført forretningsjakker og med skinnende Cavalet tasker og laksko. De fyldte en hel række oppe lige foran læreren. På et tidspunkt spurgte læreren, hvad man kunne bruge en bestemt matematisk teori til: De flotklædte studerende havde straks hånden oppe og svarede med overlegen sikkerhed, at den teori var helt og aldeles uundværlig, når man skulle regne på elektroniske kredsløb. De to jyder sukkede og dukkede sig, for de havde stadig ikke fattet, hvad teorien gik ud på. Så det måtte hjem på kollegieværelset og studere. Selv den dag, da de gik op til eksamen, var de ikke helt sikre. Men da prøveresultaterne ankom, havde de to jyder fået 13. En meget større overraskelse var dog, at de selvsikre københavnske studerende simpelthen var dumpet. Ikke engang et 6-tal (minimum beståelseskarakter dengang) kunne de drive det til. Langt hovedparten af dem droppede ud af studiet i løbet af et år eller to. De to jyske studerende endte med at blive topscorere på deres afgangshold. Men hvor gerne de end ville, så nåede de aldrig til det punkt, hvor de følte sig 100% sikre. Men måske er det sådan det skal være?

VM i fodbold 1986

Michael Laudrup ved VM i 1986
Michael Laudrup ved VM i 1986

Da det danske fodboldlandshold overraskende havde kvalificeret sig til VM i Mexico i 1986, følte de sig virkelig oppe mod overmagten og kæmpede det bedste, de havde lært. Men da de skulle møde en af de allerstærkeste nationer, Uruguay, troede de ikke et sekund på, at de kunne vinde. Men de kunne kæmpe og tabe med æren i behold. Det var den kamp, som Danmark vandt med 6 - 1, og hvor kommentatoren fra Uruguay kaldte Michael Laudrup for "El Diablo", djævelen. Nu begyndte de at tro på sig selv, og da de skulle møde Spanien i 1/8-finalen, kom de foran 1 - 0 lige før pausen. Jeg husker stadig den danske kommentator sige: "Nu går de til pausen med selvtilliden i orden. Vi vinder den her kamp". Danmark tabte 5 - 1!

Og her kommer så mit spørgsmål: Er tvivl og usikkerhed altid af det onde? Er det ikke netop de egenskaber, der får os til at tænke nyt og lægge os i selen? Jeg har været frivillig flyveinstruktør i over 30 år, og jeg kan sige, at pilotelever, der aldrig tvivler, er livsfarlige. Hvis de er så sikre, så er der noget, de ikke ved. Sikre piloter bevarer deres ydmyghed. En pilot med 3000 flyvetimer bag sig gik engang rundt med skilt, der sagde "Nybegynder", for at minde sig selv og andre om faren ved at blive for selvsikker. Vi har ikke rigtig noget ord for "overdreven" eller "ubegrundet" selvsikkerhed på dansk, men det har englænderne: "complacency".

En psykologveninde har forklaret mig, at man i psykologien skelner mellem to former for tvivl: Den "destruktive", som får dig til at opgive på forhånd, og den "konstruktive", som udfordrer dig og får dig til at gøre dig ekstra umage og måske tænke nyt. Alligevel ser vi i Danmark altid tvivl som noget negativt. Hvorfor? Jeg stiller spørgsmålet, fordi jeg to gange indenfor en måned er blevet stoppet i en jobsamtale: "Jamen, vi kan høre, du er i tvivl, så …".

Tomas Chamarro-Premuzics i Harvard Business Review

I min research til denne artikel faldt jeg over en artikel hos DJØF (linket nedenfor), hvor Tomas Chamarro-Premuzics i Harvard Business Review er kommet frem til, at vi "konsekvent forveksler selvsikkerhed med kompetence". Kvinderne i mit netværk, vil være glade for at læse artiklen, fordi han deri påstår, at det er den samme fejltolkning, der holder kvinder ud af lederstillinger. Jeg citerer lige:

- Selvsikkerhed er nok den mest vildledende af alle lederegenskaberne, fordi vi konsekvent snyder os selv til at tro, at folk, der virker sikre på sig selv, også er kompetente, siger han og fortæller, at det formentlig har en evolutionær årsag, da det for tusinder år siden på savannen nok var sådan, at den leder, der både var klog og selvsikker, også var bedst til at sikre gruppens overlevelse.

- Men i dag ved vi fra undersøgelser, at folks selvsikkerhed intet siger om deres ledelsesevner, som bunder i abstrakte, kognitive og intellektuelle kompetencer, man ikke uden videre kan spotte. Men fordi vi ikke kan se de egenskaber, vi egentlig går efter, kompetence og ekspertise, fokuserer vi på det, vi kan se, altså selvsikkerhed, siger han og fortæller, at undersøgelser rent faktisk påviser en omvendt proportional sammenhæng mellem overdreven selvtillid og kompetence.

De personer, som udadtil virker mest selvsikre, er oftest dem, der indadtil tvivler mest på egne kompetencer og derfor skal stive sig selv af med en stålsat attitude. Og da tilhørerne altid falder for egenskaben, er konsekvensen, at de, der har mindst at have det i, puster sig mest muligt op og derfor udråbes som de største ledertalenter, med dårlige resultater til følge.


Er det egentlig ikke det, som vi formulerer meget kort og præcist på dansk: "Tomme tønder buldrer mest"? Jeg skriver artiklen her, ikke for at belære, men fordi jeg ikke fatter det og gerne vil belæres. Jeg har ALDRIG haft held med at skubbe min tvivl til side. Så er det først, at det for alvor er gået galt.

Jeg skal ikke være leder. Jeg undrer mig bare over gang på gang at blive fravalgt til jobs pga. en mavefornemmelse hos recruiter, når min historie viser, at jeg - med tvivlen som min bedste ven - har været i stand til gang på gang at gennemføre de ting, som dem med de store ord og armbevægelser ikke kunne klare.

Du har nok gættet, hvem den ene af de to jyske studerende er...

Referencer: