Pressen vil gerne slå sig selv op som den frie verdens beskytter - det 4. ben i magtdelingen - som sikrer, at ingen kan misbruge sin magt uden at blive afsløret. Og før ytringsfrihedens indførelse ad flere omgange, men effektiv I Danmark fra omkring 1850, var der i høj grad brug for dette talerør. Det er er der stadig, tag ikke fejl af det, men der er også gode grunde til at være skeptisk overfor det verdensbillede, som pressen maler. Pressen fortæller dig nemlig det, DU og dens annoncører gerne vil høre, og ikke nødvendigvis hele sandheden. Hvis den udfordrede din opfattelse af sandheden, gad du jo ikke støtte den pågældende del af pressen eller dele dens artikler på de sociale medier, vel?  Pressen er ikke fri, den er afhængig af DIG som læser og kunde og af sine annoncører. Vi har før haft statsstøttede medier, som kunne sige, hvad de ville uden at risikere at miste sine kunder, men som alle nok er enige i, så er det også problematisk. Lad mig forklare med egne eksempler:

Da jeg rejste til USA i 1994 for at bo der et år, mens jeg arbejdede for AT&T Bell Labs i New Jersey, havde jeg forventet at møde et land fuldt af fede, tyggegummisnaskende, drævende og hykleriske amerikanere. Det var jo det billede jeg havde af USA fra medierne og fra Hollywood film. I stedet mødte jeg så helt almindelige, normalvægtige mennesker, fyldt med selvironi og integritet, der langt oversteg den, jeg kendte fra danskere. Da jeg så spurgte dem, hvordan de så på Europa, så gik pråsen op for mig: De opfattede Europa som et kontinent fyldt med karseklippede eller kronragede unge mænd, der gik rundt og heilede i gaderne. "Selvfølgelig", gik det op for mig, "hvem ville gide læse om det, hvis deres medier bragte historier om helt normale, dødkedelige europæere?". Der er meget mere salg i at bringe det, som bekræfter amerikanernes fordomme om europæere på samme måde, som vi opsøger det, der bekræfter vore fordomme om amerikanere.

Under Muhammed-krisen i 2005 ...

...blev der faktisk afholdt demonstrationer til fordel for fredelig sameksistens mellem religioner/kulturer, men pressen gad ikke dække dem. Der var meget mere sprængstof i at dække optøjer, hvor vrede muslimer brændte Dannebrogsflag af og kastede med sten. Selvfølgelig, hvem skulle gide læse om fredelige demonstrationer, når det var meget mere bekvemt at blive bekræftet i sine fordomme gennem de begivenheder, hvor muslimer optrådte voldeligt? Tegningen fra Politico nedenfor illusterer det på bedste vis.

Bemærk:  Jeg påstår ikke, at den etablerede presse lyver - det er svært at slippe afsted med. Men den giver dig heller ikke hele sandheden. Den giver dig den del af sandheden, som DU gerne vil høre. Det sker hele tiden. Et nyligt eksempel er en artikel i tabloidavisen BT med overskriften: "Eksperter om ny rapport: Ingen grund til at slå mink ihjel og lukke Nordjylland" . Det er der jo ikke nogen løgn: Berlingske har vitterligt fundet to professorer, der har udtalt sig sådan, og det er borgerlige politikere og vælgere rigtig glade for, for det er skyts til deres kamp om at få væltet regeringen og  selv komme tilbage til magten. Artiklen glemmer bare at nævne, at andre eksperter, herunder professor Hans Jørn Kolmos fra Syddanske Universitet, har en anden mening, og stadig støtter regeringens tiltag ud fra et fagligt/epidemologisk grundlag. Det kan du læse om her på mediet videnskab.dk: "»Det er rene corona-farme«: Selvom ny mink-mutation ikke er farlig, støtter flere forskere stadig aflivning" . Det indrømmede lovbrud er en sag for sig. Bemærk, at jeg ikke ønsker at starte en debat om for/imod regeringens håndtering af Corona-krisen. Dette handler om troværdigheden af kilder.

Når vi så kommer over til de nyheder, der deles på sociale medier, så er det straks meget værre, for her kan man både tillade sig at være selektiv og lyve uden at stå til ansvar. Det sidste kan pressen trods alt ikke. Da internettet kom frem, troede vi, at vi havde fået et talerør, som sikrede at sandheden altid ville komme frem, også i regimer uden ytringsfrihed. Men sådan er det jo ikke ligefrem gået. Nu har vi så 2,7 milliarder mennesker, der råber i munden på hinanden, og ingen bliver hørt, undtagen de demagoger, som ved, hvordan man skal manipulere den offentlige holdning. Løgne og halve sandheder deles lystigt, og enhver som udfordrer dem, bliver kaldt "bedrevidende", "elitær" eller blot "naiv.

Et eksempel på ...

...demogogers måde at udnytte de sociale medier på, ser vi blandt de såkaldte klimaskeptikere, hvor det er lykkedes at skabe en udbredt mistillid til de 13.000 vidensskabsmænd, som råber vagt i gevær omkring klimaændringerne. I modsætning til politikere og til pressen, så kan videnskabsmænd ikke tilllade sig at lyve eller forvanske resultater, uden at det straks får alvorlige konsekvenser for karrieren. Det så vi i sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa, der mistede alle sine titler og bevillinger, da hun blev grebet i at fuske med resultater. Ligesom pressen kan forskerne dog tillade sig at være ensidige og jagte resultater, der fremmer bestemte interesser, samtidigt med, at de ser bort fra andre resultater. Det hedder "biased" på udenbysk. Derfor er det altid en god ide at kigge på, hvem der har finansieret en bestemt videnskabelig undersøgelse, inden man tager den til troende. Og selvfølgelig må man være skeptisk overfor videnskabsmænd, der arbejder for et institut, hvis bevillinger er afhængige af, at de kan bevise, at klimaændringerne er en tikkende bombe under vor levevis. Men det har altid undret mig, hvorfor olieindustrien så ikke blot har finansieret forskning, der skulle så tvivl om resultaterne eller fremkomme med modstridende resultater baseret på andre data. Men det blev så meget klart i denne udsendelse på Danmarks Radio: "Jeg er ikke forsker, men af og til optræder jeg som en", hvor det afsløres, hvordan olieindustrien i stedet har valgt at poste penge ind i klimaskeptikerbevægelsen og systematisk fodre den med misinformation, som medlemmerne så ukritisk deler på de sociale medier. Viral markedsføring af løgne. Desværre må vi nok konstatere, at olieindustrien har set ret, for som det udtales i udsendelsen:

"People don't take positions because they find themselves reasoned into those positions. They take positions that they want to take for emotional or ideological reasons and then they mobilize their reasoning power to justify taking the position they want"

Eller i min oversættelse/udlægning:

"Det er ikke sådan, at vi nøje sætter os ind i fakta og derefter indtager et standpunkt. Nej, det er omvendt: Vi har standpunkter af følelsesmæssige eller ideologiske årsager, og SÅ mobiliserer vi alle vore kræfter for at finde argumenter, der understøtter det standpunkt"

Det så vi jo lige ovenfor med avisen BT, der nøje havde udvalgt ekspertudtalelser, der fremmede de borgerliges standpunkt og undladt andre. Det er en kendt sag, at det er sådan konspirationsteoretikere arbejder. De har et eller andet bizart standpunkt, fx. at "USA aldrig har været på månen", eller "Jorden er flad", og så finder man en hel masse informationer, der understøtter det standpunkt og ignorerer alle andre. Jeg håber virkelig ikke, at de borgerlige ønsker at genvinde magten ved brug af konspirationsteoretikermetoder. 

Hvad kan vi så gøre ved det?

Det er der ikke noget enkelt svar på. Det første skridt er at erkende, at vi aldrig kan stole på pressens billede fuldt og helt og slet ikke på nyheder fra de sociale medier. Det er det, jeg prøver at gøre her. "Skabe awareness" på udenbysk. I gymnasiet lærer man om begrebet "kildekritik", hvor man bl.a. går ind og kigger på, hvilke interesser en given afsender af et budskab har i at fremme en bestemt vinkling på en sag. Er det et politisk parti, der står bag, eller et firma med økonomiske interesser, så er der god grund til skepsis. Er det noget, der får din indre svinehund til at gø af vrede, og du tænker: "Det er godt nok for galt det her, det må jeg straks dele med mine venner på Facebook", ja så er du formentlig på vej til at hoppe i en fælde, som andre har ønsket, at du skulle hoppe i. Du er blevet manipuleret. Stop op og søg anden information om emnet. Det er DIG, der må sige stop og forholde dig kritisk til oplysningerne. Du er hæleren. Pressen er stjæleren. Begge er som bekendt lige så slemme. Holder du op med at hoppe på de forvanskede informationer og dele dem, så er de ikke interessante at bringe længere.

I Danmark har vi faktisk et medie, der har meldt sig ud af kampen om at være "Først med det sidste", som ikke er afhængig af annoncører, og som i stedet fokuserer på at levere saglig, gennemarbejdet og balanceret journalistik. De er afhængige af betalende læsere, som betaler via et månedligt kontingent på ca. 120 kr. Det er ikke knyttet til et bestemt politisk parti, men om det er decideret partineutralt, kan man diskutere. Grundlæggerne har Grundtvigianske rødder, som du måske kender fra højskoler og efterskoler. I dag ville Grundtvig nok blive set som borgerlig og "elitær", da han ser en "oplyst befolkning som forudsætning for et velfungerende demokrati". Men det er ikke desto mindre Grundtvig, der stort set egenhændigt har skabt den særlige form for bundstyret demokrati, som vi praktiserer i Danmark, efter at befolkningen havde mistet enhver tro på de folkevalgte efter nederlaget i 1864. Mediet hedder Zetland. Jeg kan anbefale at prøve det nogle måneder. 

Og mine interesser: at brande mig selv som en saglig person, der sætter sig grundigt ind i tvingene, inden han skriver noget, og som lader tvivlen komme til sin ret. Nogen vil sikkert kalde mig "belærende". Men hvis du er klogere, så belær mig gerne.

Jeg vil nemlig gerne være klogere.