Leif Jørgen Ulvatne
Leif Jørgen Ulvatne - nej, ikke denne dag

Åbne Norske Mesterskaber 2009 - Dag 3½ - 4/6

I dag, den 4/6, er der fortsat 25 kt blæst fra NNØ, men termikprognosen meldte kun om et kortvarigt "vindue" mellem kl. 11 og 13 med brugbar termik til 1000 - 1200 meter, og det var jo helt klart, at det ikke kunne bruges til noget, så Leif Ulvatne valgte klogeligt at aflyse dagen allerede kl. 11. I stedet har Robert Danewid så vist billeder og fortalt om sine oplevelser i Sydafrika, og der har været afholdt pilotmøde. Et af emnerne var selvfølgelig FLARM.

Indstillingen er helt klart, at FLARM fremover skal være obligatorisk ved alle konkurrencer i Norge. Ikke nødvendigvis pga. uheldet i søndags, men fordi tiden er moden. 80% af deltagerne bruger allerede FLARM. Man har selvfølgelig også drøftet forskellige udlånsordninger til klubber/juniorer med stram økonomi og mange andre detaljer i den sammenhæng.

Robert Danewid sagde noget klogt vedr. FLARM: den hjælper ikke ret meget ved gaggle-flyvning (som i søndags). Den er faktisk mere berettiget til at hindre uheld derude, hvor du tror, at du er helt alene.

Det er kun den anden af i alt 13 dage heroppe, hvor det ikke har været muligt at flyve stræk.

Cookie accept

Nej, jeg logger ingenting omkring dig eller deler med andre. Hjemmesiden her bruger kun en simpel cookie til at sikre funktionaliteten.

More Info