På bagsiden af den frontzone, der havde gjort livet som svæveflyvepilot temmelig udfordrende dagen forinden, var der den 2/6 udsigt til det skønneste svæveflyvevejr. Som dansker har jeg jo ikke adgang til de HIRLAM prognoser, som de andre piloter bruger (!!!), men har så i stedet brugt 81 EURO på at abonnere på tyske wetter-jetzt.de/top-meteo.eu jf. Jørgen Korsholms indlæg DSvU forum. Topmeteo meldte om muligheder for op til 600 km i området, men Leif Jørgen Ulvatne (som på sin side kun bruger svenske og norske prognoser) havde også fået øje på nogle usikkerhedsmomenter og udskrev en speed-task på 362 km med sidste vendepunkt ved Vinstra langt oppe i Gudbrandsdalen:

Opgaven den 30/5: Hen over den ulandbare Hedmarksvidda og langt op i Gudbrandsdalen

 

Som tidligere nævnt anses Gudbrandsdalen for lidt af et Mekka, og når der er chance for at krydse derover, gør man det, men det kræver min. 2000 meters skybase, da man skal krydse over 30 - 40 kilometer med ulandbart terræn (Hedmarksvidda). Opgaven skulle vise sig at være helt perfekt lagt.

Flyvningen.

Vejret var jo helt fantastisk, se blot disse skyer på vej mod 1. VP ned langs elven Glomma.

Vejret mod syd mod 1. VP

 

Eneste ankepunkt, hvis man absolut skal finde noget at beklage sig over, er, at flyvningen foregik på  tværs af skygaderne. Nå jo, og så den omstændighed, at vi ikke kunne gå i top pga. luftrumsrestriktioner. Billund er ikke den eneste flyveplads, som synes, at den skal have mere luftrum end Frankfurt: Gardemoen har længe haft mere, og i år havde skruen fået et ekstra hak, så det nu er stort set umuligt at flyve sydover fra Starmoen uden at komme i luftrum C. Som en lille kompensation er der indført nogle svæveflyveområder, som kan åbnes fra centralt hold. I dag var det tilladt at gå i 7000 fod QNH.

Allerede på andet ben var vi dog mange, som oplevede store problemer med at finde termikken under de flotte skyer. Jeg begik en bommert, da jeg opdagede, at den sky, som jeg sigtede mod på 1. ben, lå efter vendepunktet. Jeg nåede vendepunktet i 1200 meter, men for at nå andet vendepunkt skulle vi bort fra den  sikre dal og ind over ulandbart terræn, og der var ingen sikre skyer i sigte i den retning. Det lykkedes selvfølgelig, men der var ikke råd til at springe over skyer, hvis ikke de gav i første hug. Og det gjorde de ikke. Alle klagede over, at de ikke kunne finde ud af, hvor  termikken stod. Man heksede rundt i minutter under en sky uden at finde noget. "Sol- og vindside" og alt det der. Men det gik ikke. Til sidst gik man videre efter at have brugt en krig på at vinde 200 meter. Og så ramte man termikken lige udenfor skyen på et helt uventet sted! Meget frusterende, og jeg forstår det til stadighed ikke.  Tabte ca. 16 minutter på Ole John Aske i CI,  som jeg ellers havde indhentet ved 1. VP. Opnåede tilmed at blive indbentet af Erlend Sørbye i DM tæt ved 2. VP,, selvom han var startet 20 minutter senere. I det mindste er forbedringspotentialet da til at få  øje på....

Efter 2. VP, Julusdalen, gik turen ind over den ulandbare Hedmarksvidda, som strækker sig op til ca. 1000 meter. Ingen tog den direkte vej over, men gik op omkring Rena i Østerdalen og skråede over til byen Tretten i Gudbrandsdalen, hvilket ydermere havde  den fordel, at man kom til at krydse Hedmarksvidda nogenlunde langs med skygaderne (omend de ikke var så markerede heroppe). Jeg var røget helt ned i under 1000 meter efter 2. VP, og der var ingen vej udenom: Vi (dvs. EA og jeg) skulle have meget mere højde, så vi endte med at tage den op til 2100 meter i en boble, som kun gav 1,5 m/sek. Ind over Hedmarksvidda gik det dog bedre, og jeg ramte snart en boble, der gav 2,3 m/sek integreret til 2400 meter. Herfra var det så muligt at finde en energirute, der bragte mig de næste 30 km frem med et glidetal på 119 og et snit på 133 km/t. Derefter blev det sværere, og der var stadig en foruroligende flad vinkel ud til dalen på den anden side, så jeg tankede i 0,6 m/sek til 2100 meter og fortsatte med et glidetal, der var faldet til 29, ud til Gudbrandsdalen ved Tretten, som blev nået i 1800 meter:

Endelig ude ved kanten til Gudbrandsdalen ved byen Tretten

 

Fra Tretten skulle vi lige krydse over til fjeldmassivet på den anden side af Gudbrandsdalen, så gik der er herlig skygade lige op til vendepunktet ved Vinstra:

Herlig skygade langs Gudbrandsdalen op til Vinstra midt i dalen i højre

Her bragede det igennem med op til 4 m/sek til over 2700 meter, og det var muligt at flyve de 38 km op itl vendepunktet med ca. 150 km/t og et glidetal på 141. Temperaturen var minus 4 grader, og der dannede sig is på indersiden af hood'en.

Nogen af deltagerne mener, at det er en bølge, vi har fløjet i på dette ben. Eller termik, som er påvirket af en bølge. Skygaden stod ihvertfald ikke der, hvor man ville have forventet med den vindretning, men 5 km foran. Men det forklarer måske også, hvorfor vi generelt havde svært ved at lure termikken på denne dag?

Det gik nogenlunde med at følge gaden tilbage til Tretten, men ikke helt så godt som på vejen nordover, og  der måtte tankes op til 2400 meter i en 1,8 m/sek boble, før turen igen gik ind over Hedmarksvidda.

Ind over Hedmarksvidda var det blevet dagligdag igen: Den ene sky svigtede efter den anden, men denne gang gik det mod lavere terræn, så det var mere acceptabelt. Næste billede er taget på det ben og  ned mod søen Mjøsa ude til højre. 

Anden gang hen over Hedmarksvidda. Søen Mjøsa ligger ude til højre og kan nås, og langs den er der masser af landbare marker,
men det er ikke et godt sted at søge hen for at lede efter termik til slutglidet.

 

Selvom der ikke rigtigt var  nogen af skyerne, der "ville", så lykkedes det dog at holde et glidetal på 39 ved en ground speed på 155 km/t, og pludselig var glidetallet til mål mindre end det beholdne glidetal og så var det bare at fyre den af ud over kanten til Østerdalen og hjem.  Kom hjem som nr. 4 på dagen med 99,6 km/t trods de mange frusterende oplevelser og bommerten ved  1. VP, som sænkede gennemsnitsfarten på andet ben til 70 km/t.

Resultaterne.

Top-5 gav:

2, 30.05.2011, Final results
Racing Task Club
Starmoen - Namnsjøen - Julussdalen - Vinstra st - Starmoen
Task length: 362,7km
Maximum Points: 1000, Day factor = 1,000, Racing task for klassisk oppgave ver 3.11 (lrb juli 07)
#CNPilotCountryGliderStartFinishTime   Speed   Dist.PointsPen.
1. CI Aske Ole John NTH LS 8T/18m 12:59:19 16:25:52 03:26:33   105.4km/h   362.7km 1000  
2. DM Sørbye Erlend Gardermoen Nimbus 4 DM 13:30:44 16:57:27 03:26:43   105.3km/h   362.7km 948  
3. 9X Ganev Markus Uppsala Flyklubb Segelflygarna ASG 29/18m 13:32:28 17:07:54 03:35:26   101.0km/h   362.7km 945  
4. EA Jacobsen Claus Nedergaard Vejle Svæveflyveklub, Danmark DG-808C Competition 13:08:46 16:47:18 03:38:32   99.6km/h   362.7km 927  
5. JA Øksenholt Steinar Gardermoen Seilflyklubb ASH-26E 13:21:36 17:09:16 03:47:40   95.6km/h   362.7km 876  

 

 

Det fulde resultatsæt kan ses på http://booking.seilfly.no/showcomp.aspx?Comp=c:\Data\NorGlide%202011\NorGlide2011.cuc&Show=Day_40693 og herfra kan logfiler også downloades.

 

Analyse.

 

Comp Pilot Fly Hast Middel-
stig
Cruise sp Middel-
glidetal
Middel
glidedist
Start
CI Ole John Aske LS 8-18T 105,4 2,2 131 46 24,7 12:59
DM Erlend Sørbye Nimbus 4DM 105,3 1,7 139 53 14,5 13:31
9X Markus Ganev ASG-29 101,0 1,9 146 42 17,3 13:32
EA Claus N Jacobsen DG 808C/18m 99,6 1,8 141 51 18,9 13:09
JA Steinar Øksenholt ASH 26E 95,6 2,2 133 43 17,8 13:22
      km/t m/s km/t   km  

 

Har siddet og kigget lidt på logfiler fra de 5 bedste på dagen, men har ikke fundet afgørende forskelle på flyvestil. Dagsvinderen Ole John Aske i LS-8 18T har gennerelt ligget og cruiset med 131 km/t og et middel glidetal på 46. Han har holdt en middelstig på 2,2 m/sek. Markus Ganev i ASG-29 (den senere vinder af konkurrencen) cruiser med over 145 km/t og et glidetal på 42 og når 1,9 m/sek i snit i boblerne. Erland Sørby når et middelglidetal på 53 med en cruisehastighed på 140 km/t i sin Nimbus 4, men har kun  et gennemsnitsstig  på 1,7 m/sek. Undertegnede  nåede faktisk et middelglidetal på næsten lige så meget, 51, med samme cruisehastighed i DG-808C og havde et gennemsnitsstig på 1,8 m/sek. Jeg tror, at Ole John Aske vandt dagen, fordi han i modsætning til os andre, havde luret, hvor termikken stod (han er bølgeekspert). Hans middelglidedistance er væsentligt større end de andres.  Og så begik han ingen store fejl undervejs som visse andre....