Claus Nedergaard Jacobsen Homepage

Tilbage

Efterskrift

I 2020 oplever vi mennesker, der er rasende over at blive begrænset i at leve deres liv fuldt og helt et års tid pga. Corona-restriktioner. Vore bedsteforældre er ophav til udtrykket "det tog en krig" om de 5 år, hvor 2. verdenskrig lagde et vist beslag på udfoldelsesmulighederne. Men at det skal tage en tid svarende til 7 - SYV - verdenskrige at finde og etablere en plads, hvor unge, velfungerende mennnesker kan dyrke en fredelig, lydløs og absolut dannende sport som svæveflyvning, endda med politikernes fulde opbakning er helt ubegribeligt. På et tidspunkt gik selv Aarhus Amt ind og spændte ben for planerne med en indsigelse, og det var kun takket være en listig politisk manøvre fra daværende miljøminister, Svend Auken, at det lykkedes at få Amtet til at trække indsigelsen tilbage. Vi har aldrig set en tilbagetrækning pakket ind i så mange indskudte sætninger. Så pinligt.

35 år kom det til at tage, og næsten ingen af dem, der oprindeligt havde været med til at kæmpe kampen, kom til at nyde glæden ved den nye plads. Mange var døde, andre havde givet op eller var løbet tør for kræfter. I frivilligt arbejde er der ingen belønning for at fortsætte, efter at overskuddet er sluppet op. Tværtimod, straffen er forfærdelig.

Men vi vandt - og vi ved, at vi har været med til at så et træ, der vil vokse videre, når vi er døde og borte. Pas godt på det træ, Aarhus Svæveflyveklub.

Det traktorblå benzinspil, som blev bygget på Kirstinesminde i vinteret 1992 - 93. (Har det nogensinde fået et navn?). Her fotograferet på True Svæveflyveplads omkring 2010. Servicelemmene er åbne.
Det traktorblå benzinspil, som blev bygget på Kirstinesminde i vinteret 1992 - 93. (Har det nogensinde fået et navn?). Her fotograferet på True Svæveflyveplads omkring 2010. Servicelemmene er åbne.
 

Allan Rasmussen.

Rehne Andersen var ikke den eneste til at bukke under i den lange kamp. Allan Rasmussen havde også været en nøglespiller i bygningen af det dieselelektriske spil, Elwin, og i mange andre projekter. Han var en stille og lidt kejtet single-mand, som havde fundet sig et netværk og et kammeratskab på Kirstinesminde og i Aarhus Svæveflyveklub, som han engagerede sig fuldt og helt i, men omkring år 2000 slap modet op, og hans liv endte for enden af af reb. Æret være dit minde, Allan. Vi forstår dig fuldt og helt. Det var så håbløst og langtrukkent og så umuligt at se en ende på. Jeg er sikker på, at både du og Rehne Andersen havde været i live i dag, hvis vi kunne have opretholdt det fantastiske kammeratskab uden 20 års afbrydelse.

Smilende Allan Rasmussen instruerer glad passagerer i Twin Astir. Kirstinesminde omkring 1988.
Smilende Allan Rasmussen instruerer glad passagerer i Twin Astir. Kirstinesminde omkring 1988.
 

Vagn Toft

Vagn Toft overlevede, men når jeg nu sidder og skriver notater knyttet til perioden undrer det mig, hvordan? Vagn var indblandet i ALT, men oplevede igen og igen at se sit arbejde knust: Han knoklede med at få lagt nyt lærred på Ka-8'eren i 1983 - 84, blot for at se den blive smadret et år eller to senere (se 1984). Han var både svæveflyvepilot, instruktør og slæbepilot og knoklede med at få lagt lærred på vores dejlige 180 hk Super Cup, OY-AZF, blot for at se den blive smadret få år senere ved en dødsulykke i 1987, der berørte Vagn dybt. Og Vagn var en af de helt store drivkræfter i bygningen af det dieselelektriske spil, Elwin, som blev brændt ned ved en påsat brand, 3 måneder efter dets indvielse i 1992. Undervejs havde han også taget en enorm tørn som hhv. kasserer, formand og meget andet og var herunder udsat for grove personlige nedgørelser. Efter Kirstinesminde tiden har han engageret sig i Dansk Svæveflyvehistorisk Klub, DASK, og er nu krediteret for genopbygning af flere herlige gamle fly. Gid de må få en bedre skæbne end de fly og spil, som Vagn lagde sit hjerte i på Kirstinesminde, og at Vagn før eller siden må få den anerkendelse, som han fortjener.

Vagn Toft i gang med istandsætning af veteranfly på DASK værksted
Vagn Toft i gang med istandsætning af veteranfly på DASK værksted
 

Tilbage