Claus Nedergaard Jacobsen Homepage

Jeg kan ikke forestille mig, at de konkrete resultater ved Norske Mesterskaber har større interesse for danskere end resultatet af en 4. divisons fodboldkamp i Timbuktu. Min intention har været at formidle nogle pragtfulde flyveoplevelser og fortælle noget om mulighederne i et - normalt - overset svæveflyveland.

Men, der er alligevel noget ved vinderne her, som jeg gerne vil fortælle om. Først er det vinderne af "den åbne klasse":



I midten er det unikummet Birger Bulukin på 68 år, som stillede op med en 15 meters LS-6 i den åbne klasse, og som gudhjælpemig vandt klassen foran alle de langørede, både før og efter handicap. Stig Solheim, til højre, viste eminent god flyvning i sin Duo-Discus (som han fløj alene). Til venstre er det ægteparret Ole John og Nina Aske, der fløj deres nyerhverede LAK-20T (25 meter spændvidde) sammen. Ole John Aske er en af de få nordmænd, som har gennemført en 1000k opgave i Norge (i en LS-8t/18 ). Han vandt suverænt sidste års mesterskab. Ole John er "seilflytekniker" og gør en kolossal indsats for at holde materiellet i orden i sin hjemmeklub, NTH-Flyklubb (svarer til PFG herhjemmme).

I den internationale afdeling kilede vores nye nordiske sekretær, Robert Danewid, sig ind på 3. pladsen foran Nina og Ole John med sin ASW-28/18. Jeg fik ikke noget billede af ham på podier, så I må nøjes med dette taget i Eskilstuna i 2005, hvor har var en af de tre, som styrede verdensmesterskaberne:

RobertDanewid.se.eskilstuna
Jeg blev nr. 11 af 18 i den åbne, internationale klasse.

I den rene, norske 18-meter klasse, blev vinderne:



I midten er det igen fænomenet Birger Bulukin. Til venstre er det Geir Raudsandmoen, der klarede at flyve sin spritnye LS-10t til en 2. plads, selvom det kneb lidt med at få skub i den i starten. Geir er norsk EGU-repræsentant, og han har faktisk gjort en stor gerning for Danmark også, idet det var ham, der tog 14 dage fri for at læse det første udkast til EASA Part-M på langt over 1000 sider, da det udkom i 2003, og indsigelsefristen kun var en måned eller to  Hans indsigelser blev brugt næsten uændret af alle nordiske lande. Til højre er det Vidar Ingebretsen, der forøvrigt har en dansktalende kone, Ingrid. Det var Vidar, som stillede sin Ventus til rådighed for Benny Orrsoter efter ulykken den første dag.

Steinar øksenholt, den norske, men meget yngre udgave af Helge Hald, som også stillede op med et 15-meters fly (LS-8 ) i 18-meters klassen lagde hårdt ud med et flot resultat den første dag, men så gik det skævt for ham den næste dag, og efterhånden mistede han helt lysten til at flyve. Den sidste dag fløj han slet ikke.

I den internationale del af 18-meters klassen var det Robert Danewid, som blev nr. 3. Jeg blev nr. 6 af 13, og det er jeg da i grunden godt tilfreds med.

I klubklassen var vinderne:


Til højre er det fænomenet Jo Inge Bjørø fra Os Aeroklub ("Troldmanden fra Os"), der gennemførte flere flyninger med op til 106 - 108 km/t i sin ASW-15, og som på mange dage slog konkurrenterne både før og efter handicap. Til venstre er det Svein Larsen fra Tønsberg, som fløj Discus T og som blev nr 2 i konkurrencen. 3'eren, Kato Kvitne (Discus), var ikke til stede ved præmieuddelingen.

I Juniorklassen var vinderne:



I midten er det Per Magnus østhus fra NTH-Flyklubb, som fløj LS-4. Per Magnus var på sit første strækkursus i 2005. Til højre er det Gunnar Grønlien fra Os Aeroklob, som fløj Discus og som er bror til Geir Grønlien, der måtte springe ud i faldskærm på førstedagen af konkurrencen. Til venstre er det Jon Eirik Lygren, også fra Os Aeroklub.

Os Aeroklub er en lille flyveklub med ca. 40 medlemmer på vestlandet (flyver fra Voss). Det var virkelig imponerende at se, hvordan de mødte op med 10 piloter og 9 fly og havde et kanonflot sammenhold. Og samtidigt altså en klub, hvor de har motiveret et helt hold af unge til at kaste sig over strækflyvning med en iver, som jeg ikke har oplevet mage til mange år. Herligt.

Men tilbage til kongen over dem alle, 68-årige Birger Bulukin, der deltog i sin første konkurrence i 1963, og som stadigvæk kan banke alle, selvom han stiller op med en 15-meters flyver iblandt de store. Der kunne skrives en bog med historier om Birgers præstationer gennnem tiderne, og det gør jeg måske også en dag. Jeg lærte om ham første gang, da jeg gik til teori i 1976, og min lærer - John Aggerholm - netop havde deltaget i de nordiske mesterskaber i Norge. Det var en stor fornøjelse at møde ham real-life og flyve med ham. Efter præmieoverrækkelsen i år fik han tildelt en særlig hyldestpokal, "Kongepokalen" fra det norske luftsportsforbund:



Alle resultater kan ses på http://booking.seilfly.no/showcomp.aspx?Comp=c:\Data\NM%20HK%20Open%20Int%2009\NM%20Open%20HK%20Int%202009.cuc&Show=Total, hvor I også kan se, hvordan nordmændene giver minut-for-minut informationer om, hvordan det går ude på ruten. 15-årige Christoffer, som jeg desværre ikke fik et billede af, var den kanondygtige reporter bag hjemmesiden.