Psst - nej, 50+ere er ikke sådan nogen med rollatorer
Tekst, billede og grafik: Yours truly

Psst - nej, 50+ere er ikke sådan nogen med rollatorer

Bo Sandberg og Morten Ballisager ejer begge rekrutteringsfirmaer, og begge har oplevet massive tendenser fra arbejdsgivere til at efterspørge medarbejdere fra bestemte aldersgrupper og ekskludere andre, både de helt unge og de helt ældre. De har nu taget et modigt initiativ til et borgerforslag, der skal gøre det ulovligt at registrere alder, køn og nationalitet hos jobansøgere. Morten Ballisager har fået udarbejdet en analyse, der klart, tydeligt og objektivt viser, at alder har 0% værdi i forhold til at forudsige en ny medarbejders performance. Alligevel fravælger arbejdsgiverne såvel yngre som ældre. Hvorfor? Den oplagte forklaring er fordomme og aldersdiskrimination.

Lad det være sagt straks: Jeg støtter borgerforslaget, har skrevet under og vil opfordre alle til at gøre det samme. Alder har lige så lidt relevans for jobperformance som køn, race og religion, og det er på høje tid, at problemet flyttes op på politikernes bord. Alle skal have en fair chance for kunne opretholde en rimelig indkomst indtil pensionsalderen, hvis samfundsøkonomien skal hænge sammen, og det skal den. Individet er for svagt til at kunne gøre noget ved det, men som fællesskab kan vi løse det.

Jeg er mere skeptisk overfor, om borgerforslaget egentlig vil løse problemet. For hvad nytter det, at ansøger rent faktisk kommer helt frem til samtale, hvis arbejdsgiver vitterligt ikke ønsker at ansætte medarbejdere under 30 eller over 36 (KMD-sagen)? Vil han så ikke blot finde en anden anledning til at afvise ansøger?

Nu er jeg blot et lille individ i det store puslespil og har ikke adgang til omfattende analyser og statistikker, der kunne gøre mine udsagn mere objektive (findes de overhovedet?), men når jeg kigger rundt blandt mine jævnaldrende venner, der som oftest er højtuddannede og velfungerende akademikere, så er det snarere reglen end undtagelsen, at de mister deres job i 50'erne, og må humpe sig igennem for lud og koldt vand til pensionsalderen. Og når jeg så kigger på, hvad det egentlig er, der forhindrer dem i at komme tilbage i job, så er det ikke deres alder som sådan, men nogle andre ting, der er knyttet til en lang karriere:

  • Alt for bred viden og for få specialistkompetencer (jobmarkedet har ændret sig på det punkt)
  • Har arbejdet med ledelse, eller været ledere, og det skræmmer arbejdsgiverne
  • Anses for overkompetente
  • Har ikke haft lejlighed til at arbejde med områder, der holdt deres viden og kompetencer ajour, eller tidligere arbejdsgiver har ikke villet bevilge efteruddannelse. Det kan jo ikke være den næste arbejdsgiver, der skal betale den regning.
  • Deres viden/kompetence er gjort overflødig af markedsudvikling/ny teknologi
  • Udbrændte, trætte, desillusionerede
  • Funktionsnedsatte efter stress
  • Dårlige til at sælge sig selv ved jobsamtaler (de er formet af en anden tidsalder med andre normer, og deres egentlige kompetence er med tiden blevet ubevidst. Det bliver den bare.).

Borgerforslaget løser ingen af disse problemer. Det er nogen, der kalder på politiske initiativer indenfor omskolingsmuligheder, politikker for offentlige jobs, efteruddannelsesmuligheder, bedre muligheder for at etablere sig som selvstændig, stresspolitikker o.m.m. Det helt groteske er, at akademikere i modsætning til alle andre befolkningsgrupper IKKE må efteruddanne sig på dagpenge for at komme tilbage i job. De kan heller ikke søge nedad, for der vil de blive opfattet som overkompetente. Den ekstreme hast, hvormed samfundet har udviklet sig de sidste 25 år, gør, at konstant efteruddannelse er nødvendig, men ingen kan forudse, hvor tingene bevæger sig henad og dermed sikre sig 100% i tilfælde af ledighed. Spillereglerne på arbejdsmarkedet har ændret sig, men lovgivningen er på ingen måde fulgt med. Vi skal have politikerne på banen.

Cristina Cvitanich m.fl. har indsendt to andre borgerforslag, der lægger op til 1) mere tidssvarende dagpengeregler og 2) bedre muligheder for ledige til at blive selvstændige. Jeg vil absolut opfordre til at støtte disse forslag, om ikke for andet, så for at skaffe politisk bevidsthed om udfordringerne for ledige.

Min tese er: Vi er nødt til forstå 30- og 50+ problemet, inden vi prøver at løse det. Det må politikerne sætte ressourcer af til at få undersøgt og handle derefter.

Referencer.

 

To view or add a comment, sign in

Explore topics