Claus Nedergaard Jacobsen Homepage



Vejr og opgave.

Også den allersidste dag af konkurrencen, lørdag den 4/6, var der udsigt til rigtig godt flyvevejr med termik helt op til 2500 meter, dog mest som tørtermik.  Vinden skulle blive svag  nordlig. Leif Jørgen Ulvatne udskrev igen en 3:15 timers AAT opgave (237,3/456,9 km), denne gang kun med to sektorer:

Opgaven den 4/6: 3:15 timers AAT via 2 sektorer

 

Det, der var lidt specielt, var, at vi  denne dag skulle temmelig langt mod syd. Tidligere var det muligt at flyve i en smal bræmme mellem Oslo TMA og det ulandbare terræn mod øst, men efter Gardemoens seneste luftrumsekspropriation er det ikke længere muligt. Men de nye svæveflyveområder var åbnet til 8000 fod, blev det oplyst. Senere (på startstedet) viste det  sig, at den pågældende flyveleder havde overskredet sine beføjelser. Det sydligste af områderne, Starmoen C, kunne kun åbnes til 6000 fod. Vi måtte skrive under på, at vi havde modtaget denne ændrede information.

Planlægning og flyvning

6000 fod i den  sydligste del af opgaveområdet lyder af meget, men det er "kun" 1600 meter over dalbunden og vel 7 - 800 meter over toppene, og det giver ikke voldsomt meget arbejdshøjde i forhold til terrænet og det smalle luftrum dernede, så det var i den grad  noget, der skulle tages med i planlægningen. Samtidigt var det jo ikke  svært at regne ud, at vi skulle langt ud i sektorerne, for ikke at flyve "under tiden". Med svære forhold forhold mod syd, måtte der satses på at score kilometrene i den nordlige sektor, men allerede fra jorden på Starmoen kunne vi  se, at den nordlige del af opgaveområdet var dækket af et tykt lag cirrus.  Hvad gør man så? Det ville være svært at gå langt mod syd og svært at gå langt mod nord, men vi skulle en af delene  og helst begge, såvidt jeg kunne regne ud, hvis rejsehastigheden lå i samme område som dagen før.

Indtil videre var der dog ikke noget hastværk med at komme afsted. Dem, der var blevet slæbt i luften, da slæbene startede, lå og kæmpede i 3 - 600 meter i området. Langt mod syd og langt mod nord stod de flotteste cumuli, men lige omkring Starmoen var det som om, at termikken ikke rigtig ville i gang. Alle i "selvstarterbrigaden" klappede hesten en ekstra gang. Jeg checkede satellitbilleder en gang mere i håb om, at cirruslaget mod nord var på vej bort, men der var ikke udsigt til væsentlig bedring indenfor opgavetidsrummet.

Så pludselig spottede vi fly over Starmoen i nærmere 2000 meter. Skyerne var ikke kommet nærmere, men tørtermikken var åbenbart braget igennem. Eftersom der ikke var håb om bedring af situationen, hverken mod syd eller mod nord, var det vel bare om at komme afsted?

Jeg fandt straks efter stop af motoren lige ved pladsen en 1,5 m/sek tørtermikboble, der langsomt, men sikkert løftede EA op i 2350 m, så jeg kunne tærskle ud kl. 13:13 i 2214 meter.

På vejen mod nord kunne man vælge at holde mod øst eller mod vest. Begge steder var der udsigt til flotte skyer over fjeldene 30 - 40 km borte.  Men man kunne jo også bare gå lige på kursen. Da tørtermikken var så fin omkring Starmoen, satsede jeg på, at den også ville være det i det skyfri område midt imellem. En ås går forbi Rena og næsten lige til centrum af sektor 1. I dag var vinden i nord og solen i syd-sydvest. Hvor skal man så lede efter termikken henne over en ås, der går nord-syd? Jeg satsede på et lille trick, som nordmændene lærer deres strækelever på Svedanor-strækkurset heroppe. Tricket kan udtrykkes i to ord, men I må tage på strækkursus heroppe, hvis I vil høre detWink. Det virkede over al forventning: Over de første 35 km holdt DG'en et glidetal på 49 med en gennemsnitshastighed på 135 km/t. Så røg den ind i boble, der gav 2,5 m/sek integreret til 2200 meter. Over de næste 25 km holdt den 106 ved 129 km/t.  Efter at have tilbagelagt 82 km med en gennemsnitshastighed på 103 km/t, nåede jeg imidlertid op til kanten af cirrus-laget:

Ind under et cirrusbælte i den nordlige sektor (se PDA'en). Det gik ikke, og det var nødvendigt
at vende skuden og fiske den op fra 1000 meter QNH, hvilket er tæt på fjeldkammens højde:
Under den er det virkelig svært at få fat.

Så var det også slut med  det varme vand. Det lykkedes ikke at finde nogle ordentlige bobler inde under cirrus-laget og langt mindre at finde en energirute. I perioder sank det med 3 - 4 m/sek, og jeg følte mig tvunget til at vende ca. midt i sektoren kl. 14:10 i 1520 meter. På vejen sydover sank det også, og jeg endte i ca. 1000 meter ved Koppang, før det lykkedes at finde en svag boble, der bar opad med 1,3 m/sek i snit. 1000 meter lyder måske af meget efter danske forhold, men det er næsten nede i højde med fjeldkammen, og jeg har en gang prøvet at skulle bruge 2 timer (!) på at hive mig op fra sådan et hul igen, så jeg tog ingen chancer.

Mod syd  gik det gradvis bedre, men der havde bredt sig en grim følelse af nederlag i cockpittet, fordi det ikke var lykkedes at komme i bund i sektor 1. Det kunne næsten ikke  betale sig at prøve at flyve hurtigt, for det ville jo blot betyde, at jeg kom hjem "før tiden". Og hvad glæde havde jeg så haft af, at det gik så kanongodt på turen nordpå? Ubevidst tror jeg faktisk, at jeg sænkede farten.

Og netop i den sindsstemning røg jeg så ind i en boble, der gav 4,6 m/sek integreret til 2600 meter:

4,6 m/sek integreret i 2000 meter. Så bliver det ikke meget bedre på vore
breddegrader.

Det var næsten som om, at termikken forsøgte at opmuntre mig. Tak. Det er jo selvfølgelig flyveglæden, der betyder noget, og den kan ikke måles hverken i kilometer eller point.

Efter den kanonboble, var det ud i området med tørtermik igen. Præcis som på gårsdagen kneb det gevaldigt med at holde et ordentligt glidetal. Over de næste 52 km holdt DG'en kun et glidetal på 36. Jeg vidste heldigvis, at termikken var der et eller andet sted, for vi havde jo været i samme område før. Først i 1100 meter ca. 20 km syd for Starmoen fandt jeg 2,1 m/sek til 1600 meter.

 

Her fulgtes jeg i øvrigt med Ole John Aske i CI (som så mange gange før - hvorfor mon?). Det kneb dog gevaldigt for os begge med at finde nogle ordentlige bobler i tørtermikbæltet, men for at nå ind til  skyerne, skulle man enten langt mod syd eller langt mod øst (hvor det er ulandbart).

Gennem et bælte med tørtermik sammen med Ole John Aske i CI mod bedre skyer mod syd. Her ved Holtesjøen.

 

Ole John valgte at gå mod øst, jeg valgte at styre efter skyerne længere fremme på kursen. Det gik da så nogenlunde omend højden ofte var nede omkring 1200 meter, og vinklen ud til den sikre Østerdal og elven Glomma ofte var ubehagelig lav. Pludselig sagde det "bip", og 2. sektor var i kassen, men det var for tidligt at vende næsen nordover.

Endelig nåede  jeg frem til skyerne, og fandt 2,8 m/sek integreret i 1200 meter. "Det her kunne blive rigtig godt", tænkte jeg. Nu var der så bare den trælse omstændighed, at den lyserøde farve for AAT sektoren på Oudie'n skjulte al luftrumsinformation, så jeg anede ikke, om jeg befandt mig i område B, hvor max. højden var 8000 fod, eller i område C med en max. højde på 6000 fodCry. Frem med ICAO-kortet, men det var ikke helt let at finde ud af, hvor jeg var. Da det endelig lykkedes, måtte jeg konstatere, at jeg var i område C, så den fine boble kunne kun tages op til knap 6000 fod. Suk.

Det var så også der, at jeg besluttede mig for at vende: Et kig på klokken og lidt hovedregning fortalte, at jeg næppe ville være hjemme "før tiden". Der var i øvrigt ca. 80 km hjem, så jeg skulle tilbage i området med tørtermik uden at at have sikker højde til at glide hjem. Det lykkedes selvfølgelig at finde et par rimelige bobler på 1,8 - 2,0 m/sek, og snart var pladsen indenfor rækkevidde. Jeg tærsklede hjem kl. 16:43 med et snit på 102,9 km/t og følte, at det var gået ad pommern til. Jeg forventede, at de andre havde fløjet mindst lige så hurtigt som dagen før.

Mødte Markus Ganev på pladsen efter landing. Han spurgte til, hvordan det var gået, og jeg fortalte ham slukøret, at det kun var blevet til ca. 103 km/t. Så blev han helt stille.... Forklaringen fik jeg først, da jeg fik lagt logfilen ind på nordmændenes fine resultatserver. 2 minutter efter påstod serveren nemlig, at jeg var dagsvinder. Det nægtede jeg dog at acceptere. Formodede at nogle af de andre endnu manglede at lægge deres logfiler ind.

Efter adskillelse af flyveren og et dejligt bad, kom der dog nogle af de andre deltagere og lykønskede mig med dagssejren. Kunne det virkelig være rigtigt? Jeg checkede resultatlisten, der var hængt op uden for centerbygningen og fik næsten en chock, da den påstod, at jeg var rykket op på en 2. plads i det samlede resultat. Egentlig havde jeg ikke fløjet så meget hurtigere end Markus Ganev, men Ole John Aske i CI og Erland Sørby i DM, der var de to piloter udover Markus Ganev, som lå foran mig i det samlede resultat, havde haft en rigtig dårlig dag. Det er min forklaring på den ganske uventede sølvmedaljeplacering.

 

Resultater

 

5, 04.06.2011, Final results
Speed AAT Club, Task time: 03h 15min
Starmoen - Ytre Rendal krk - Lundersæter krk - Starmoen
Task length: 237,3km/456,9km (347,1km)
Maximum Points: 1000, Day factor = 1,000, Script: Speed task AAT ver 3.11 (lrb juli 07), Day valid, more than 25 % of launces over 100,0 km. Number of competiors above handicapped distance: 12, registerd lauches: 12, Limit: 3,000
#CNPilotCountryGliderStartFinishTime   Speed   Dist.PointsPen.
1. EA Jacobsen Claus Nedergaard Vejle Svæveflyveklub, Danmark DG-808C Competition 13:12:58 16:42:33 03:29:35   102.9km/h   359.3km 1000  
2. XO Baartvedt Ole Tønsberg SFK LAK 17 AT 18m 12:52:45 16:14:21 03:21:36   100.0km/h   336.0km 944  
3. 9X Ganev Markus Uppsala Flyklubb Segelflygarna ASG 29/18m 13:15:37 16:35:29 03:19:52   99.6km/h   331.6km 935  
4. RR Rosdahl Per DFKS og GSFK Ventus 2CT 13:58:32 17:32:10 03:33:38   96.3km/h   342.8km 872  
5. EI Raudsandmoen Geir EFK/S LS10-st 13:04:40 16:40:08 03:35:28   93.5km/h   335.9km 819  

 

 

 

 

 

 

Analyse.

 

Comp Pilot Fly Hast Dist Tid Middel-
stig
Cruise sp Middel-
glidetal
Middel
glidedist
Start Start-
højde
EA Claus N Jacobsen DG 808C(18m 102,9 359 3:30 1,9 138 46 17,6 13:13 2214
XO Ole Baartvedt LAK 17at/18m 100,9 336 3:22 2,1 140 45 18,6 12:52 2071
9X Markus Ganev ASG-29 99,6 332 3:20 1,5 134 48 13,4 13:16 2066
RR Per Rosdahl Ventus 2ct/18m 96,3 332 3:34 1,9 135 52 19,1 13:58 2524
EI Geir Raudsandmoen LS 10st/18m 93,5 336 3:35 1,5 128 46 15,7 13:05 2269
      km/t km tim m/s km/t   km   m

 

Det var rigtig glædeligt at se Ole Baartvedt markere sig for en gangs skyld (han har haft lidt svært ved at få gang i skuden). Ligesom undertegnede bygger han sin flyvning på en dyb fysisk forståelse af såvel aerodynamik som termik. Han underviser også i strækflyvning og skriver artikler om det ene og det andet emne. Den fysiske forståelse lønner sig især på dage med tørtermik. (Famouos last words?): Selvom vi begge følte, at det var gået dårligt, så må de andre have haft det endnu sværere. Det er den eneste forklaring, jeg kan finde på, at vi vinder på en dag, hvor der var så meget, der gik galt.

Markus Ganev brillerer endnu en gang ved at holde et særdeles højt snit trods dårligt middelstig. Denne dag fik han dog ikke noget særligt højt glidetal ud af ASG'en. Jeg gætter på, at han tanker ASG'en helt op med vand, så den glider som en drøm, men stiger dårligt. Jeg havde generelt ca. 80 liter på DG'en, hvilket gav en vingebelastning på 48 kp/m2. Den kan tage næsten den dobbelte mængde vand, men så bliver den ikke særlig sjov at flyve, og det er trods  alt det vigtigste, synes jeg.

Per Rosdahl og Geir Raudsandmoen markerede sig også for første gang under stævnet. Per ventede længe og fik en rigtig god udgangsposition, men han må bruge tid i par dårlige bobler undervejs. Geir ved  jeg ikke med. Har mødt ham lavt et par gange, så jeg formoder, at det er parkeringsbøderne, der koster. Flyet fejler ihvertfald ikke noget. Han gav mig lov til at prøve sin LS-10 for et par år siden, og jeg har aldrig fløjet et bedre 18-meter fly. Den er lige så harmonisk som LS-4 og lige så levende og hurtig som LS-8. Synd, at det ikke går bedre med salget, for flyet fortjener bestemt bedre.