Claus Nedergaard Jacobsen Homepage

(Starten på en artikelserie oprindeligt skrevet til danske svæveflyvere på www.dsvu.dk)

Åbne Norske mesterskaber 2009 - Introduktion

Det er ikke nogen nyhed, at det altid er møgvejr i Danmark, når vi endelig har fri, selvom de senere år har rokket lidt ved den påstand, specielt når det gælder foråret frem til medio juni. Det er heller ikke nogen nyhed, at der er fantastiske svæveflyvemuligheder (sammenlignet med dem, vi kender hjemmefra), i Syd- og østeureuropa for slet ikke at nævne Sydafrika, Australien, New Zealand, Sydamerika, USA og mange andre steder i det store udland. Mindre kendt er det, at der også findes svæveflyveparadis'er i Skandinavien, og det vil jeg tillade mig at bruge dette forum til at berette lidt om.

Gennem 32 års svæveflyvekarriere har jeg efterhånden prøvet at flyve i både Norge, Sverige, Island, Spanien, Portugal, Minden (Nevada, USA). Jeg skal ikke afvise, at forholdene kan være bedre i Frankrig, som jeg endnu har til gode at prøve, men for mig står Norge som det ypperste målt på kombinationen af termikstyrke og -højde, opvindsformer, landskabets skønhed, befolkningens gæstfrihed og meget andet. Var her første gang i begyndelsen af 90'erne på en klubtur med hhv. ASW-20, Astir og DG-300 og havde nogle helt fantastiske ture, der slog alt, hvad jeg tidligere havde oplevet. (Hvad siges fx. om 360 km opgave i Astir Cs med 99,5 km/t. Jeg har lovet ham, der fløj ASW-20'eren, men som brugte 40 minutter mere på opgaven, at jeg ikke røber hans navn:-)

Pga. de svære forhold i århus Svæveflyveklub i den tid, blev det ikke til flere besøg, undtagen som gæsteinstruktør og som deltager på et par Svedanorkurser, men drømmen om at vende tilbage og udnytte de fantastiske muligheder, som ikke engang de lokale aner, at de har, døde aldrig ud. Sidste år fik jeg en helt fantastisk mulighed for at leje en DG-808c 18-meter self-launcher, og var ikke et sekund i tvivl om, hvor den skulle hen og luftes: Selvfølgelig til Elverum i Norge. Iflg. de lokale, er den optimale vejrsæson slutning af maj og begyndelsen af juni. I sidste uge af juni arrangeres "Rekord- og distanseuke", og i første uge af juni er der norske mesterskaber, men fine muligheder for at flyve udenfor konkurrencen. Både 2006 og 2007 blev der fløjet 1000k distancer i "Rekord- og Distanseuken". Da jeg var her i 2008, blev det "kun" til 515 km (over tre vendepunkter), men til gengæld fløj vi hver eneste dag, 14 dage i træk. Samme dag, som jeg fløj min 500k distanceflyvning, blev der fløjet med 139 km/t over ca. 300 km ved de norske mesterskaber. Fløj også bølger til 3500 meter en enkelt dag. En fantastisk oplevelse. De lokale lokkede mig også til at deltage i de åBNE/internationale norske mesterskaber i første uge af juni, og det kom der faktisk en rigtig fin oplevelse ud af. Så da nu muligheden for at leje DG'en også dukkede op i 2009, så var der heller ikke et sekunds tvivl: jeg ville være med igen til bagge dele, både "Rekord- og distanseuke" og de åbne norske mesterskaber.

I dag, den 4/6, er dagens konkurrence aflyst pga. frontpassage, men ellers har været fløjet stræk (min. 200 km) 9 ud af de sidste 10 dage, så hviledagen kommer meget belejligt. (At der flyves langt heroppe, kan man forvisse sig om ved at gå ind på Aerokurier Online Contest, OLC, og vælge Norge, http://www.onlinecontest.org/olc-2.0/gl … NO&sc=. I stedet for at arrangere egen online-contest a la Termikligaen, har nordmændene fået en specialaftale med OLC).

Jeg vil benytte denne hviledag til at fortælle lidt om oplevelserne ved de åbne/internationale norske mesterskaber. Først lidt generelt, derefter dagsberetninger. Beretningerne vil blive skrevet med udgangspunkt i mine egne oplevelser i luften. Jeg betragter mig selv som en gennemsnitlig strækpilot, ikke nogen toppilot, men netop det udgangspunkt kan måske betyde, at andre kan idenficere sig og bruge oplevelserne til inspiration.

Generelt:

I Norge har man det "luksus"-problem, at næsten alle de virkeligt seriøse strækpiloter køber 18-meters fly, 20-meters tosædere eller noget, der er endnu større. Man har derfor haft problemer med at samle tilstrækkeligt med piloter til at afvikle norske mesterskaber i Standard- og 15-meter klasse. Sidste år forsøgte man sig med en kombineret Standard-/15-meter klasse, hvor man fløj med handicap. Alle andre fly, inklusive en Nimbus 4DM var samlet i den såkaldte "åbne klasse", hvor man også fløj med handicap. Standard-/15-meter klassen blev vundet af veteranen Birger Bulukin (67 år vistnok) i LS-6, og den "åbne" klasse blev vundet af Ole John Aske i LS-8t/18. Steinar øksenholt, den norske udgave af Helge Hald (men meget yngre, kun ca. 35 år) vandt suverænt 3 dagssejre i en klubejet LS-8, men "bommede" en enkelt dag, så han blev kun nr. 3 i Standard-/15-meter. Den enlige danske deltager blev nr. 6 af 11 i den internationale/åbne klasse, og det var han egentlig meget fornøjet med, specielt da også lykkedes at score den sidste diamant, 500k diamanten, ved at flyve igennem og lidt uden for sektorerne på en AAT-dag.

I år viste forhåndstilmeldingerne, at der var mulighed for at afvikle mesterskaber i klubklasse/junior, og så har man valgt at kombinere alt med 15-meters spændvidde her: Discus, LS-4, LS-8, SZD-55 ja sågar to ASW-15'ere. Pt. fører den ene af de to ASW-15 piloter. Piloten, Jo Inge Bjørø, er så dygtig, at han gang på gang flyver fra selv de mere moderne fly FøR handicap. Helt utroligt. Ved at flyve i klubklassen udelukker man sig fra at bruge vandballast.

Alle andre fly, 13 i alt, flyver i den "åbne klasse". Ja, det vil sige, der er faktisk også to fly med 15 meter spændvidde med her. Steinar øksenholt (klubejet LS-8 ) og Birger Bulukin (LS-6) har begge valgt at flyve med i den "åbne klasse". Der delager 3 udenlandske deltagere i den internationale del, 2 svenskere og en dansker.

Der deltager 28 fly i alt, så det er ikke nogen stor konkurrence, men det er faktisk en af de ting, som tiltaler mig. De 28 fly er imidlertid inddelt i et hav af klasser, nogen med handicapkoefficienter, nogen uden, men det har jeg opgivet at hitte rede i. Jeg er her for at flyve, nyde det fabelagtigt flotte landskab og have det sjovt, ikke for at score point på den ene eller den anden skala.